SOPREMA, en af verdens førende leverandører af vandtætning og isolering, foretager kraftige investeringer på det danske marked

Stor rebranding: Apurit starter et nyt kapitel under moderselskabet SOPREMAs navn

ApuritNameChange_20200113_webarticle(1500x874px)

 

Apurit, der er beliggende i Hedensted, er en velkendt virksomhed blandt danske tagdækkere og arkitekter. Virksomheden fokuserer på tagmaterialer, men den er også specialiseret i opklodsning til terrasser. Virksomheden har cirka 20 ansatte. Hvad er deres styrke? En dedikeret og kundeorienteret service samt en stor teknisk viden kombineret med enestående logistik efter kundens behov. Den 20. januar begynder den danske leverandør af tagmaterialer Apurit på et nyt kapitel. Virksomheden, der for nylig blev en del af SOPREMA Group, har besluttet sig for at fortsætte under moderselskabets navn. Apurit får nu mulighed for at styrke sin stilling på det danske marked yderligere under det nye navn SOPREMA A/S.

Et navn med store fordele

SOPREMA er en af verdens førende leverandører af vandtætning og isolering, og derfor kan man regne med at få et godt og internationalt ry. Som en 100 % familieejet virksomhed tager SOPREMA sig fantastisk godt af sine 8.000 medarbejdere. Vidste du, at suffikset ‘MA’ i SOPREMA står for Mammoth, som er navnet på det allerførste produkt, de solgte i 1908? Siden da har virksomhedens ejer, franskmanden Pierre-Etienne Bindschedler (oldebarn til grundlæggeren) haft en stor forkærlighed for mammutter. I verdenspressen, fx The New York Times, er han kendt for at have købt et 10.000 år gammelt mammutskelet af det historiske museum for 645.000 dollars.
Nu kan SOPREMA A/S udvide sit produktsortiment og sin ekspertise, især inden for fugtbeskyttende materialer og isolering. De danske kunder får nu større adgang til flere produkter fra bitumenbaseret, flydende og syntetisk vandtætning til isolering af 100 % naturlige træfibre.

En ny bygning på et helt nyt sted

Det er ikke kun firmanavnet, der ændres den 20. januar, det gælder også virksomhedens adresse. Fra nu af finder man hovedkontoret på Vejlevej 21, 8722 Hedensted. Det er kun tre kilometer fra de gamle lokaler. Denne nye bygning er fremtidssikret og er på i alt 5.725 m2. Navneændringen er også det perfekte tidspunkt til at lancere den helt nye hjemmeside soprema.dk, tilstedeværelsen på de sociale medier og brochurer.

Åbent hus

For at fejre denne vigtige begivenhed, holder SOPREMA A/S åbent hus den 27. marts 2020 og vil idenne forbindelse gerne invitere alle til at komme og se den helt nye bygning og møde
medarbejderne hos SOPREMA A/S! Derudover fejrer Gert W. Nielsen, Ole Rand og Jørgen
Albrechtsen deres ti års jubilæum. Nu går vi en ny fremtid i møde!